Danish Translation

En Følelse

Det er kun en følelse, sædvanligvis ikke baseret på en enkelt kendsgerning. Alle har uprøvede recepter på et ideelt liv og en ideel verden. Et Eldorado, et rigt land, et frit kontinent—kort sagt et paradis. Hver og en af os har en privat vision af paradis (selvom lad mig bare sige at jeg er tilbøjelig til at sætte min lid til masseproduktion og forbrugerisme) men vi har alle den samme følelse. Pak et par ting og så afsted, fordi intet er lettere end at forlade leden ved dagligdagsvanerne og begive sig afsted på jagt efter drømmeverdnen. Til forskel fra dem der altid har haft muligheden for at søge lykken hvor som helst i verden, er vi altid I begyndelsen ængstelige. Vi er bare ivrige.

Hvad angår kærlighed ved første blik, så er den bedste medicin at se godt efter nok engang. Sådan er det altså også, når vi som turister og forretningsrejsende færdes i verden, vi stirrer ikke på alting på samme måde som ved første blik, og når vi fokuserer opdager vi en verden som er patenteret overalt. Også de andre –-dem med adresse i paradis—har deres menneskelige problemer. Også de har noget at brokke sig over. Og hvad der er mest overraskende, de har fantasier om paradis –om et andet sted. De drikker en bitter i en jazzklub i London, eller de står foran de allestedsværende McDonalds, måske i Paris. Og vi bliver pludselig slået af en idé, så gammeldags at det er formålsløst at udtale den. Nemlig, hjem er hjem. Sådan er det. Ingen forklaring. Jeg er kun en besøgende her, men jeg er hjemme derhjemme. Her er jeg kun en besøgende, men derhjemme kan jeg være både gæst og vært. Ærlig talt, vi begynder at brænde varm på ideen om at vende hjem., den obligatorisk obduktion af klassens anatomi får os langsomt til at føle, at vi på det nærmeste har set nok – og så er det tid til at tage hjem!

Vi vender hjem og fortæller fulde af begejstring om vores oplevelser. For at sige det som det er, helt opslugt af vores egen talestrøm, lægger vi måske ikke mærke til at de (vores tilhørere) faktisk slet ikke hører efter hvad vi (de rejsende) har at sige; det går ind af det ene øre og ud af det andet. De har deres egne historier og problemer, som rent faktisk nu også igen er blevet vores. Før vi er færdige med at fortælle er dagligdagsproblemerne over os. Nok engang møder vi smagløse bygninger og murbrokker uden for vores dør; vi kører i overfyldte sporvogne, vi argumenterer….

Hvis hukommelsen er i orden begynder vi efter al sandsynlighed hurtigt at tænke i eksempler og sammenligninger. En ny følelse, blandet med en gammel og i uoplhørlig vækst trænger sig atter op til overfladen. Hvis vi er beslutsomme nok eller er så heldige at have ledelsen på vores side, når tiden kommer, vil vi igen være på farten. Og komme tilbage igen. Drevet af en pendulfølelse, der svinger drevet af lige stærke kræfter frem og tilbage mellem skiftende poler.

Når alt kommer til alt føler vi os mest gennemlykkelige 10.000 meter over jordens overflade, i et fly som fører os mod vores smarte nye paradis, eller tilbage til vores genopdagede hjem. Dette langt om længe opdagede paradis er intet andet end hvad vi føler i 10.000 meters højde, uanset den kendsgerning at selv den længste flyvetur vil ende med at vi lander solidt på jorden igen. Altså, de interkontinentale fly transporterer ikke kun passagerer og cargo, men også i tonsvis af uregistrerede og udeklarerede håb og følelser. Det er er derfor ikke så mærkeligt at fly med jævne mellemrum falder ned.

Transl. into Danish by Marianne Larsen